HISTORIEN BAG PRODUCENTEN?
OLIVIERS & CO
Bag det skønne brand Oliviers&Co står parret Nina og Mikkel. De er top professionelle og nogle vaske ægte olivenolienørder. Med baggrund i folkesundhedsernæring og fødevarepolitik, sundhed og ernæring – har Nina et kæmpe speciale og ved hvad der er godt.
Mikkel og Nina rejser rundt til deres producenter og besøger olivengårde. Med en uddannelse som olivenoliesmagere taget hos ONAOO, den italienske organisation af olivenoliesmagere – ved de om nogen hvad der rører på sig og hvilken olie der er den helt rigtige.
Udvalget fra Oliviers&Co vil løbende skifte alt efter høsten – her på gaardmester sikre vi, i samarbejde med Nina og Mikkel, at I altid finder det bedste af det bedste. Økologisk og i top kvalitet.
INFO & FAKTA
INGREDIENSER: Kogt druemost, vineddike, indeholder sulfitter.
LAND: Italien 🇮🇹
REGION: Modena, Emilia-Romagna
PASSER TIL 👩🏻🍳 👨🏻🍳 Alt! Grillede asparges, dampede sprøde grøntsager, grillet kød, lagret Parmigiano Reggiano eller andre gode oste, vaniljeis og modne søde jordbær.
EKSTRA VIDEN
Vi starter lige med en advarsel. Den her fløjsbløde balsamico er stærkt vanedannende, og har I først haft den i køkkenet er det svært at bruge andre… Konsistensen er som sirup, smagen himmelsk 🍇
Vores førsteklasses Premium økologiske Balsamico er naturligvis produceret i Modena efter ældgamle traditioner og opskrifter. Den er lavet af Trebbiano-druer, hvor mosten langsomt er kogt ind ved svag varme. Derefter har den lagret på fade af flere forskellige ædle træsorter. Mellem hvert fad er balsamicoen blevet reduceret for at opnå den perfekte smag og en ideel balance mellem det syrlige og det søde.
NÆRINGSDEKLARATION & INDHOLD
Energi 1260 kJ / 296 kcal
Fedt 0 g
– heraf mættede fedtsyrer 0 g
Kulhydrat 68 g
– heraf sukkerarter 62 g
Protein 1,3 g
Salt 0,09 g