Tilbud

Økologisk DK ØL, Angry toes in lemonade fra KOGLEBRYG

29,95 DKK159,00 DKK

Angry toes in lemonade – økologisk lavalkohol dansk øl

…er en frisk og let sommer sour. Med sine fine noter af citron og friskheden fra hvede er den ikke så sur, at den hviner i hjørnetænderne, men kun så det lige hiver bagerst på tungen. Den er nærmest vinøs i sin tørhed og karbonering

Sour er en type øl, som endnu ikke har fået sit store gennembrud i Danmark. Vores udgave er i den venlige ende af skalaen og passer perfekt til en lun solrig eftermiddag eller i saunaen efter vinterbadning. ATIL er som altid hos Koglebryg brygget med økologiske råvarer og den mest bæredygtige facon. ATIL er brygget med humletyperne Perle og mandarina bavaria.

Navnet, Angry Toes in Lemonade, kommer fra en oversættelse af “sure tæer i saftevand”, som brygdesigneren Kasper lavede, da han var en lille purk og endnu ikke havde smagt øl eller rigtigt lært engelsk. Øllen smager dog ikke af sure tæer og heldigvis for det! Den smager og ligner mere lemonade, hvis lemonade var en lækker sour altså.

Flaskeøl inkl. pant
Nettoindhold: 33 cl.
Alkohol vol.: 2,7%

Ryd
Categories: , SKU: N/A

Beskrivelse

NÆRINGSINDHOLD PR. 100g. :

Energi – kcal
Fedt – g
– heraf mættede fedtsyrer – g
Kulhydrat – g
– heraf sukkerarter – g
Kostfibre – g
Protein – g
Salt – g

Hos Koglebryg er målet at lave en god øl med en relativ lav alkoholprocent og på en fornuftig måde, som skåner vores natur mest muligt. Tanken er, at man skal kunne nyde en øl, når man har lyst og ikke tænke alt for meget over, om man nu kan komme igennem resten af dagen eller dagen efter, selv hvis man er kommet til at drikke mere end én. Vores mål er også at lave en lækker øl som ikke også er hård ved vores planet, vi ved at den kun er til låns.

Heldigvis hænger bæredygtighed og økologi tæt sammen med kvalitet, ja man kan næsten smage den kærlighed der er blevet langt i produktet, fra jord til bord, eller flaske om man vil. Ud over at alle vores ingredienser er 100% økologiske, bliver vores øl prodceret med overskudsdamp fra den lokale affaldsforbrænding. Dampen sendes igennem rør og varmer vandet op. På intet tidspunkt har dampen direkte kontakt med øllet, det er klart. Al overskudsvarme fra bryggeriet, sendes videre til et fjernvarmeanlæg og bruges til at varme nabohusene op. På den måde får vi hver en joule ud af den energi, som vi bruger til at producere vores øl..

Dette er blot nogle af de mange ting vi gør i forsøget på at lave verdens mest bæredygtigt produceret øl.

Yderligere information

ANTAL STK.

1 stk., 6 stk.